Tilmeld dig "BCF nyt" her:

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
29/6 2012 - BCF Nyt 2, juni 2012

BCF Nyt 2, juni 2012

 

BCF nyt nr. 2, 2012

Digitalt

Den seneste tids debat om biblioteker og forlæggere har været ret intens, men også præget af misforståelser.

Den mest udbredte er, at BCF skulle have indledt en krig mod forlæggere og pladebranche. Intet er mere fjernt fra sandheden. BCF har gjort opmærksom på, at der skal findes løsninger på bibliotekernes muligheder for at formidle materialer/medier osv. i en digital tidsalder. Som det er nu, beror mulighederne for at opfylde bibliotekslovens formål alene på rettighedshavernes velvilje. Det er ikke holdbart i forhold til samfundets interesser. Der er ikke tale om at rettighedshaverne bare skal aflevere. Der skal naturligvis ske en fair kompensation, og der skal findes løsninger, der sikrer de – helt berettigede – kommercielle interesser.

 På det seneste bestyrelsesmøde deltog repræsentanter for forlæggerforeningen – Cliff Hansen (direktør i Lindhardt & Ringhof) og Elisabeth Fogtdal (direktør i Gyldendal). Det var glædeligt at konstatere, at begge sider er enige om, at biblioteker og forlag sammen må finde løsninger, der tilgodeser begge parters helt legitime interesser.

 Spørgsmålet om ophavsret er ekstremt vigtigt. Nogle tror, at det blot drejer sig om at sikre, at man fortsat kan udlåne – altså at BCF skulle repræsentere et gammeldags syn på biblioteksvirksomhed. Det må skyldes en grundlæggende mangel på kendskab til, hvad rettigheder egentlig betyder i en digital verden.

 Forestiller man sig en lytteklub, så skal man afklare rettighedsspørgsmålet, hvis man vil spille musikken. Forestiller man sig et museum, der gerne vil formidle moderne, digital kunst – så skal man afklare rettighedsspørgsmål (der kan f.eks. indgå beskyttet musik). Ønsker man i et offentligt rum at facilitere en samtale, der beriges at nettets muligheder, skal man afklare rettighedsspørgsmålet. Og ønsker man at udlåne, tilgængeliggøre eller formidle materialer og medier skal man afklare rettighedsspørgsmålet. Derfor er ophavsretten fuldstændig afgørende for bibliotekernes virke fremover. Og derfor ville det allerbedste være, at ophavsretloven blev opdateret, så den afspejlede den digitale virkelighed, vi lever i, og sikrede at de samfundsmæssige interesser blev tilgodeset – mod kompensation og med respekt for de kommercielle interesser som forfattere, forlag, musikere osv. har, naturligvis. Der er ikke tale om pirateri!

 Det digitale var også udgangspunkt for samtalen med den anden gæst på bestyrelsesmødet, formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Flemming Olsen. Det var naturligt nok DDB, udbud af bibliotekssystem og indhold, der især var i centrum, men også bibliotekets rolle i den kommunale virksomhed blev drøftet.

 Kommunerne står med fællesudbuddet over for nogle steder at skulle få to parter til at trække på samme hammel – folke- og skolebiblioteker. Der skal findes fodslag mellem de to institutioner og dermed findes kompromisser.

 Dernæst kommer opgaven med at sikre en rimelig fordeling af de udgifter, der kommer, når digitalt indhold stiles til rådighed for en kommune. Allerede nu er der eksempler på, at folkebiblioteket ufrivilligt kommer til at betale for skolebiblioteket, fordi eleverne på opfordring melder sig ind på folkebiblioteket og downloader fra e-reolen.

 Borgerservice og biblioteker drejer sig om lokalefællesskab og samarbejde i større eller mindre grad, men dybest set også om at sikre, at kommunerne kan høste gevinsterne af digitaliseringsprocessen samtidig med at bibliotekerne bliver forvaltningens menneskelige ansigt.

Alt i alt peger de tre forhold på en kraftig udvidelse af de opgaver, bibliotekerne skal rumme.

I alle tre tilfælde gælder, at der må følge ressourcer med. Det er langt fra tilfældet.

 Bibliotekerne er parate til at påtage sig de nye roller i vidensamfundet, og derfor er det ekstremt vigtigt til stadighed at være i dialog med de mange nye partnere og interessenter. Kompetente medarbejdere sammen med viljen og lysten er til stede. Nu må de øvrige forudsætninger bringes på højde med dem. Adgangen til fortsat at formidle skal løses på nationalt plan. Lokalt skal de nødvendige ressourcer stilles til rådighed.

 Mogens Vestergaard

Formand

 Medlemsmøde d. 11. juni

 D. 11. juni havde bestyrelsen kaldt til samling i Middelfart. Emnerne var ’Fremtidens overbygning’ og ’Åbne Biblioteker’ og interessen var stor. Mange havde fundet vej til Kulturøen, som tog sig ud fra sin bedste side i den for årstiden så sarte sol. Det må de ikke fremmødte undvære, men Jens Lauridsen samler herunder op på det rent faglige.

 ’Åbne’ biblioteker’

 Formiddagen d. 11.6 stod i de åbne bibliotekers tegn. Tre indlæg udgjorde grundlaget for diskussion og idéudveksling.

 Første indlæg – John Larsen, Odsherred - forholdt sig til det faktum, at mens vi taler mere og mere om DDB og de fysiske materialers forsvinden, roser vi samtidig de åbne biblioteker, som mest handler om netop fysiske materialer. Indlægget slog til lyd for, at vi skal skaffe nye personaletyper, der ikke blot skal bemande husene, men formå at være kulturambassadører i lokalområderne. Det blev her foreslået at man kunne benævne bibliotekerne som kulturbiblioteker. Slides ses på www.bibliotekschefforeningen.dk

 Andet indlæg – Hans Nielsen, Randers – redegjorde for en brugerundersøgelse fra Randers Bibliotekerne. Undersøgelsen dokumenterer brugen af kommunens åbne biblioteker og citerer forskellige brugeres opfattelse af bibliotekerne og deres muligheder i den forbindelse.

 Formiddagens sidste indlæg – Mogens Nielsen, Silkeborg – fortalte historien om de åbne biblioteker som en af mange sider i Silkeborg Biblioteks servicedesign. De åbne biblioteker er en forlængelse på visse dele af vores virke.

Formiddagen afsluttedes med fælles snak om fremtiden, og mange interessante og brugbare aspekter blev vendt. Afrunding ved moderator Jørgen Bartholdy, som bad forsamlingen fastholde opmærksomheden på indholdet – der som bekendt er populært hos brugere og politikere – i stedet for at fokusere på ord og betegnelser. ’Åbne Biblioteker’ er ikke det modsatte af betjente biblioteker, men et supplement til dem.

 Efterfølgende har Jens Lauridsen selv kommenteret sagen, i dette indlæg, der udtrykker en tvivl, som også eksisterede i forsamlingen.

 
Selvbetjente biblioteker
 
På formandens opfordring hermed min kommentar til begrebet "åbne biblioteker" og medlemsmødets drøftelse heraf.
 
Jeg synes BCF´s bestyrelse skal melde en klar holdning ud til selvbetjente biblioteker herunder den måde selvbetjente biblioteker beskrives på:
"nøglebiblioteker", selvbetjente biblioteker", "åbne biblioteker" etc. - Selvom nogle mødedeltagere mente at betegnelsen "kun er intern", at den "vil forsvinde igen" eller at "den er god fordi den er positiv", så er det min opfattelse at vi står os bedst ved et
navn der er dækkende og i det mindste ikke er i modsætning til biblioteker der har åbent med personale.
 
Selvom tendens på medlemsmødet vel næsten var "Der er kun 5 procent der spørger om noget, så hvad er problemet". - Efter min opfattelse en urimelig nedvurdering af det der foregår mellem det professionelle personale og borgerne på et moderne bibliotek.
 
Men det drejer sig ikke om for eller imod selvbetjente biblioteker eller biblioteker med
personale. Det der er spørgsmålet er, hvad der er et godt og levende bibliotekstilbud og hvordan vi realiserer det. Hvis ikke vi evner at kvalificere biblioteket markant generelt, så vil marginaliseringen og budgetreduktionerne formentligt ingen ende tage.
 
Læs evt. artiklen "Piv åbne biblioteker fra Perspektiv
 
 
Overbygningsopgaver

 Men det var ikke kun de enkelte bibliotekers håndtering af de mange udfordringer, der var på dagsordenen. Også folkebibliotekernes overbygningsopgaver der blev vendt. Jens Lauridsen sagde bl.a,. i sit oplæg:

 Jeg synes man skal være opmærksom på at mange af de overbygningsydelser der varetages i dag fortsat vil være aktuelle. F.eks. er jeg positivt overrasket over hvor meget mit eget centralbibliotek i Gentofte formidler af fysiske materialer. Fremadrettet skal den fysiske materialeoverbygning dog naturligvis fortsat reduceres og der skal fokus på: uddannelse, konsulentfunktionen og koordineret udvikling. Den digitale del skal varetages af DDB, men det er vigtigt at CB bakker op med regionale initiativer.

 Umiddelbart vurderer jeg at det måske allermest betydningsfulde er at overbygningsfunktionen bliver solidarisk samarbejdende. Frem for at konkurrere og i værste fald med gensidigt modarbejdende tendenser. De 6 centralbiblioteker, Statsbiblioteket og Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering må i samspil med DB, BCF, KL og sektoren arbejde på samlende, progressive løsninger til gavn for borgerne i Danmark. Det tilsiger såvel de digitale som de kulturpolitiske udfordringer.

 Efterfølgende

 …diskuterede deltagerne oplæggene, og bestyrelsen tog de faldne kommentarer med

som de giver disse ord med på vejen.

”Fremtidens overbygningsydelser var ét af temaerne på BCF’s medlemsmøde i Middelfart 11. juni. Resultatet af gruppediskussionerne blev leveret i form af en række skriftlige bud på behovet for overbygningsydelser fremover. Bestyrelsen har sammenskrevet papirerne, og skal man trække overordnede tendenser ud af det, så er det følgende:

· Rigtig mange udsagn peger i retning af et ønske om, at overbygningsydelserne flyttes over til støtte for det digitale indhold i én eller anden form. Ikke mindst for at modvirke en alt for stor ulighed i det indhold, der leveres til borgerne i de forskellige kommuner.

 

· Der er stadig et behov for kompetenceudvikling

 

· De fysiske samlinger kunne med fordel samles ét sted i landet

 

· Centralbibliotekerne skal tænkes sammen og fungere som én enhed, og ikke tilbyde parallelle ydelser.

Ovenstående blev drøftet på bestyrelsesmødet 27. juni, og udover de ovennævnte tendenser, så er det nødvendigt fremover at se på overbygningen samlet, såvel den der i dag forvaltes gennem Styrelsen, som den der går direkte fra Kulturministeriet til hhv. Statsbiblioteket og NOTA.

Bestyrelsen vil løbende drøfte emnet og eventuelle handlinger, og vil fortsat opfordre medlemmerne til at give deres besyv med – gerne i form af indlæg til BCF-Nyt.

Arbejdspapirerne kan deres helhed ses på BCF’s hjemmeside under materialet, der vedrører medlemsmødet.

Os selv!

 Af helt eksklusiv interesse for bibliotekschefer, er Bibliotekarforbundet, BF, netop begyndt at udsende et nettidsskrift om ledelse. Et rosværdigt intiativ, som her bakkes op med et link som service for de få af vores læsere, der endnu ikke er stødt på det. Vi ser frem til de kommende numre, og iler med at ønske konkurrenten og kollegaen velkommen.

 Den store verden

 Som de fleste nok har bemærket det, har et biblioteksspørgsmål for en gangs skyld ramt forsiderne. Det der begyndte som et internt slagsmål om ejerskab og bevillinger i et hjørne af biblioteksverdenen, er blevet udvidet til at være et spørgsmål om bibliotekernes, bibliotekstilbuddet og biblioteksmaterialernes fremtid i den digitale verden.

 Den mere interne, biblioteksgenererede diskussion kan følges både passivt og aktivt på bloggen www.musikformidling.nu hvor bl.a. spørgsmålet om, hvad selve den fremtidige biblioteksmæssige kerneydelse vil udvikle sig til, ridses op.

 Biblioteksverdenen har i rigt mål samlet op på debatten som den forløber i den øvrige presse, så her skal kun bringes et par link til de seneste dages indlæg. Måske og forhåbentlig netop dem, der flytter diskussionen derhen, hvor den hører til, og som smukt forfølger formandens formuleringer i lederen om, hvordan vi – i fællesskab med forfattere og andre rettighedshavere – finder rationalet (det helt hårde, økonomiske!) i digital publicering.

 Nogle af fagets egne: Esben Fjord, Thomas Angermann og Søren Mørk forsøgte således i Information i mandags at definere bibliotekernes opgaver på ny, mens Kristeligt Dagblad (28.06) i en længere artikel, ’Bogens korte rejse gennem den digitale jungle’ tager fat på nogle helt centrale problemer for forfattere, forlæggere og læsere i forhold til digital udgivelse. Artiklen overser dog de muligheder et offentligt, velstyret biblioteksvæsen byder på i den retning, men måske har vi ikke gjort vores holdninger tilstrækkeligt kendte eller vores muligheder tilstrækkeligt klare. Det råber på en uddybning. Artiklen, der som nævnt er dugfrisk, har Kristeligt Dagblad velvilligt – på redaktionens opfordring – åbnet for adgang til. Den kan læses her.

 Med dette ønsker den samlede redaktion (os begge) alle læsere, medlemmer som ikkemedlemmer, en rigtig god sommer, som i skrivende stund ser lovende ud: Solrig men ikke lummer. Vi kan næsten ikke vente! 


Bibliotekschefforeningen  | pihf@kolding.dk