Tilmeld dig "BCF nyt" her:

Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
9/1 2013 - BCF nyt nr. 1 2013
 

Formandens leder

Nationalt bibliotekssystem

I dagene op til julemåneden har mange bibliotekschefer, skolefolk og it-chefer svedt over det materiale, Kombit sammen med den bagved siddende styregruppe har udsendt om udbud af et nationalt bibliotekssystem. Og man forstår godt, de har svedt. Der har været mange spørgsmål, megen debat, mange spekulationer og rygter. Folkene bag Kombit-udbuddet har rejst land og rige rundt for at forklare, og det er meget rosværdigt.

Der er i BCFs bestyrelse ingen tvivl om, at langt, langt de fleste biblioteksfolk i Danmark synes, det er fint at der er taget et nationalt initiativ for at få et fælles bibliotekssystem. Mange har ventet på det i årevis. Visionen er god og holdbar. Det viste opbakningen til udarbejdelsen af kravspecifikationen da også. Vi ser frem til at udvikling betales én gang, at der er sømløs sammenhæng mellem bibliotekerne på dette felt, og at et fælles system giver basis for yderligere samarbejdsmuligheder mellem folke- og skolebiblioteker

Tilslutningen til Kombit-projektet (som det så er blevet døbt) er generelt stor, men det er de færreste, der opnår en egentlig gevinst i den størrelsesorden, Kombit har lovet kommunaldirektørerne 25-40 % er ganske enkelt urealistisk, bedømt ud fra det foreliggende materiale. Der er vanskeligt at se, hvad der kan retfærdiggøre en så stor gevinst. Kravspecifikationen var ikke færdig på det tidspunkt, man sendte tilslutningsaftalen ud til kommunerne. Der er intet i økonomimodellen, der viser det, fordi omtrent alle tal er meget løse.

Dertil kommer forholdene i de enkelte kommuner. Her afhænger det af, om man allerede har et fælles folke- og skolebibliotekssystem, om man er driftet et andet sted, om det system, man har nu, skrottes osv. Problemet er, at det er omkostningsfrit at udslynge den slags tal, men benhård realitet at skulle eksekvere uden et reelt grundlag. Hvis der er et rationale er der behov for at bevare det i biblioteket. Der er stort behov for det – se bare udgifterne til infrastruktur i DDB (5 kr./indb.) for ikke at tale om de nedskæringer, der igen vil ramme bibliotekerne i det kommende år.

Derfor vil BCF kraftigt opfordre til, at man medvirker til at dæmpe forventninger til økonomiske gevinster og i stedet ser på helheden i bibliotekernes overgang til at fungere i en digital tidsalder.

Der er i processen stillet mange spørgsmål og kommet kommentarer til økonomi, indhold, organisation og jura. En hel del er behandlet på møderne rundt omkring i landet, og det er fint. Men BCF har savnet en oversigt over spørgsmål og svar – en faq. Den vil have været hensigtsmæssig af flere grunde.

Før det første vil det have kvalificeret den enkelte bibliotekschefs grundlag for at afgøre tilmelding til projektet. Den ene dag var pennen på vej til papiret. Så kom der et rygte om dette eller hint. Så blev pennen lagt.

For det andet ville det sikre, at den enkelte bibliotekschef kan give så fyldestgørende oplysninger internt i forvaltningerne. I mange kommuner hviler ansvaret for afgørelsen af tilslutning på bibliotekschefens skuldre. Og han eller hun skal derfor kunne forklare og forsvare sin beslutning.

For de tredje vil der være endog meget stor offentlig bevågenhed om dette udbud. Det vidner Computerworlds interesse om, og dertil kommer jo den generelle holdning til offentlige udbud om, at det sjældent gå godt. Derfor er det vigtigt at hver enkelt chef er i stand til at kunne forklare og forsvare sin stillingtagen til projektet på det bedst muligt oplyste grundlag.

Derfor er det en god idé at lægge så mange svar på faq’en som muligt – også selvom fristen for tilmelding er udløbet.

Samtidig med at Kombit-udbuddet kører, er DDB under etablering. Det er en skam, at der ikke er mere parallelitet i den udvikling, men sådan er verden nu engang. Opfordringer fra BCF skal så blot være, at man gør alt, hvad man kan, for at sikre den bedst mulige sammenhæng og frem for alt: at man minimerer dobbetludvikling mest muligt. Vi ved, at der arbejdes på det.

Endelig er der spørgsmålet om organisering og jura. Når man går med i udbuddet, har man en forventning om indflydelse i en eller anden grad. Der er endnu ikke noget bud på, hvordan organisationen skal sammensættes, hvorledes beslutninger træffes og meget andet. Hvem kommer med udspillet? Hvilken indflydelse kan man få? Det sidste spørgsmål er vigtigt. For mange er overvejelserne omkrig tilslutning til udbuddet også sket, fordi det er en del af en nødvendig udvikling – ikke nødvendigvis et økonomisk rationale. Men hvis man ser sådan på det, så ønsker man noget til gengæld, og det er indflydelse. Opfordringen er derfor: kom med et bud, så der kan blive taget hul på den del af debatten også.

Mogens Vestergaard

Formand

Årets leder 


Bibliotekshef Benthe Hansen fra Hjørring bibliotek er i år blevet kåret som årets bedste leder af COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling). Der kåres tre ledere indenfor tre forskellige kategorier, og Benthe tog stikket hjem i kategorien "Bedste fagchef eller afdelingsleder". I begrundelsen fremhæves Benthes "...evne til at styrke samarbejdet og understøtte medarbejdernes mod på innovation". Der skal kippes med flaget. Til lykke, Benthe!

Nej hvor vi gungrer!

’Det offentlige bliver mere digitalt’, lyder det fra alle sider. F.eks fra Digitaliseringsstyrelsen, som i denne lille video, som er stillet til rådighed til fri afbenyttelse, præsenterer forskellige løsninger. At det skal fremhæves her, skyldes selvfølgelig, at bibliotekerne er nævnt. Det er blevet bemærket, at vi yder en indsats på det felt også, og det er vel egentlig rart nok.

https://www.dropbox.com/s/g6aqzbccp17yoj6/Det%20offentlige%20bliver%20mere%20digitalt%20m%20txt%20V2.mp4

Hvad bilder de amerikanere sig nu ind?....

En af verdens største bibliotekskonferencer er ALAs årlige. Her kan man se og høre seneste nyt. I USA mener man nu at have overhalet Europa og specielt Skandinavien mht. biblioteksudvikling. Med opfordringen nedenfor er der en mulighed for at vise, at Skandinavien fortsat sprudler. Skulle nogen af medlemmerne have lyst til at deltage med en poster – eller blot deltage i konferencen, hører bestyrelsen gerne nærmere. Interesserede kan læse mere i vedhæftede invitation. Bemærk fristen: 18. januar

…når det stadig er her, det sner!

Som bekendt arbejdes der med et Modelprogram for folkebiblioteker. Et partnerskabsprojekt mellem Kulturstyrelsen og Realdania. Følg med på hjemmesiden: http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du blandt meget andet tilmelde dig et nyhedsbrev og deltage i debatten på bloggen.

/Jens L.

 

E-bøger

Under betydelig postyr trak de største forlag sig fra samarbejdet med bibliotekernes fælles e-bogs portal, ’eReolen’. Forventningen var fra flere sider, at en (eller flere) forlagsdrevne services ville blive præsenteret, og i de første hektiske dage efter sammenbruddet bød flere sig da også til, men ingen synlige længere. Med relativt tilbageholdt åndedræt afventer den samlede biblioteksverden hvad fremtiden bringer. BCF nyt har forsøgt at lodde stemningen blandt medlemmerne og har bedt en bred vifte af medlemmer om at formulere deres ønsker til en digital bogfremtid. Læs deres svar her: 

E-reolen.

Det er smart, det er let, det er nye brugere og det er kommet for at blive.
Men lad os hurtigt komme til forhandlingsbordet igen og så få afprøvet forskellige betalingsmodeller. Af hensyn til vore brugere skal vi samtidig have koordineret Forlæggerforeningens tilbud og ereolen.dk, så de er integreret i samme brugergrænseflade.

Pia Hansen, Gentofte

 

eReolen har været en succes. Og forbliver forhåbentlig en succes på trods af det stærkt reducerede antal titler.Det er efter min opfattelse en uholdbar situation, at udgivelser fra betydende store forlag ikke indgår i bibliotekernes tilbud. Standpunkterne fra forhandlingerne er velkendte og skal ikke yderligere kommenteres her. Men efter oplysningerne på Biblioteksledermødet i Nyborg den 6.-7. november om e-bøgers salgsvolumen i Danmark synes forlagenes bekymringer at være overdrevne. Jeg skal – som mange andre – opfordre til, at forhandlingerne genoptages.Indtil videre har intet ved siden af eReolen så markant eksponeret e-bøger i Danmark. Og forlagene har vel næppe tjent mere på e-bøger end via betalingen fra eReolen!? Overgangen til streaming kan synes velbegrundet, men jeg havde personligt gerne set, at brugerne havde valgmuligheden mellem download og streaming. Jeg skal ikke kloge i det, men IT-kyndige fortæller, at også streaming kan gøres til genstand for pirateri – hovedbegrundelsen for skiftet fra download til streaming.

Bjørn Ulrik Larsen, Holbæk

 

På vej hjem i toget efter biblioteksledermødet på Nyborg Strand sad jeg og reflekterede over e-bogens fremtid på bibliotekerne.Kunne man forestille sig, som kulturministeren antydede, at bibliotekerne kun rådede over det såkaldte bagkatalog?At de nye titler var belagt med karenstid. Umiddelbart i min optik ikke nogen god idé, sporene fra musikken skræmmer.Nej, vi kan ikke undvære e-bogen i biblioteksregi. Vi må ikke opgive forhandlingerne med forlagene nu og her, men hver især og sammen prøve at finde nye modeller og formler, som vi for min skyld igen kan teste i en afgrænset tidsperiode og dermed finde vejen til en langtidsholdbar model.Tilbage i toget kom jeg, som man nu ofte gør, til at betragte mine medrejsende. En sov, en drak øl, en tredje læste i en biblioteksbog, mens de to sidste sad med e-bøger!Bibliotekerne har hverken sovesofaer eller alkohol i sortimentet, men bøger OG eReolen må og skal være en fast del af det offentlige bibliotekstilbud.

Bo Jacobsen, Vesthimmerland

 

Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at de to spillere på E-reolen har valgt at trække sig – at de ikke har givet det flotte projekt en lidt længere indkøringsperiode.I Odder havde vi af økonomiske grunde satset forsigtigt på E-reolen (2. pr. låner), da vi vidste, at kommunen to måneder efter ville blive ”oversvømmet” af iPads. Alle skolebørn fra 0 – 10 klasse fik en tablet, som far og mor jo også kunne benytte. Vi startede antalsmæssigt forsigtigt, men vi har gjort meget ud af det formidlingsmæssige på alle fronter – hjemmesiden, fyraftensmøder mv. Så vi har fået mange nye folk i tale, som heldigvis også kigger indenfor i det ”fysiske” bibliotek. Vi har med andre ord på kort tid fået skabt et behov, som kan blive svært at dække med det nuværende udbud af titler. Det bliver på godt jysk træls at forklare brugerne.

Marianne Folkersen, Odder

 

Umiddelbart tænker jeg at det er fantastisk at have et tilbud, der er så godt og populært at det udfordrer vores eksisterende forretningsmodeller og dermed skaber fokus på hvor vigtigt det er at vi får landsdækkende fremdrift i og tilslutning til DDB.
At der er skabt et tilbud som ikke bare bibliotekerne selv, men også gadget og web nørderne i So Ein Ding, syntes er lige i skabet.

Jakob Lærkes, Gladsaxe

 

Siden efteråret 2011 har størstedelen af de danske folkebiblioteker ageret showroom og formidlere i forhold til et moderne og vedkommende litteraturtilbud. Et fint og forbilledligt samarbejde mellem biblioteker og forlag: eReolen. For mig repræsenterer eReolen en fleksibel og moderne bog-platform. En platform, som selv sørger for at aflevere til tiden - og en platform som formidler de nyeste og/eller mest populære titler, lige dér hvor brugeren er og har tiden. Vi mangler (endnu) at kunne sige følgende: at eReolen er en social platform, hvor man kan dele læseoplevelser med andre - eller studere og dele noter sammen med kollegaer og medstuderende. Og at platformen har intelligent indholdsformidling, i forhold til brugernes behov.
Og…hvor er det dog ærgerligt at forhandlingerne vedr. eReolens fremtid er brudt sammen, grundet uenighed om en passende licensmodel. Jeg synes på ingen måde, at det er hensigtsmæssigt med en analog tænkning i en digital verden. Når det er sagt, så må vi nok i respekt for markedet og forlagenes vilkår, alligevel søge kompromisset – for brugernes og bibliotekernes skyld. Også selvom det kan synes at være - to skridt frem og et tilbage.

Britta Thuun-Petersen, Viborg

 

Lad os nu håbe, at der ikke går lang tid før vi har den ”gamle” @reol tilbage. Allerede nu har vi det problem, at det for brugerne er blevet en dårligere service med færre titler. Streaming platformen vil også give utilfredse brugere – først og fremmest de, der har anskaffet sig en klassisk ebogslæser uden netadgang. Det er nu mærkeligt og ulogisk, at en succes skal medføre et dårligere produkt.

Jens-Erik Korntved, Ringsted

 

 eReolen har i høj grad åbnet folks øjne for værdien af digitalisering og er dermed en indgang til den digitale verden for mange - også de, der aldrig tidligere ville røre nettet. eReolen er nem at bruge og et fleksibelt og relevant tilbud, som har en stor målgruppe. 

Du får bøgerne med det samme - du står ikke i kø - det er da en ønskesituation for de fleste. Jeg håber på flere forlags medvirken og er lidt skeptisk overfor streaming-modellen - den kan gå ud over fleksibiliteten i tilbuddet.

Alice Holck Kvindebjerg, Hillerød

 

Det er for mig vigtigt, at E-reolen snarest muligt igen får et indhold og et volumen af mindst samme omfang som før d. 1.11.2012. Med det nuværende indhold vil mange brugere hurtigt falde fra og vi skal til at begynde forfra på markedsføring af et koncept, som var en begyndende succes.

Der må derfor indgås nogle nye aftaler. Også selvom vi må gå på kompromis, og at disse aftaler bliver på andre og ikke så fordelagtige vilkår som tidligere. For mig er det mere væsentligt, at vi har et godt og relevant tilbud af e-bøger til vores brugere. Og helst på én portal. Så er pris og principper måske ikke helt så vigtige.

Hvis det ikke lykkes, er jeg bange for at vi bliver udkonkurreret af andre spillere på markedet og mister en oplagt mulighed for at positionere os på det digitale område.

Hans Peter Rasmussen, Ishøj

 

Det er selvfølgelig dybt beklageligt, at antallet af titler i eReolen er blevet kraftigt reduceret her efter den 1. november – men samtidig er der også tid til at glæde sig over den store succes, som eReolen har skabt på meget kort tid. En succes som cementerer bibliotekets rolle i en digital tidsalder, hvis mulighederne for en bred adgang til titler fortsat kan etableres. Det bør kunne lade sig gøre i demokratiets tjeneste!

Carsten Nicolaisen, Sønderborg

 

Uanset hvordan samarbejdet med forlagene om e-bogsudlån forløber, afhænger succesen af, om vi formår at flytte en større del af midlerne fra faste materialer til digitale. Det er pengene, der i sidste ende gør et samarbejde med bibliotekerne interessant for forlagene. Her har ikke kun kommunerne en opgave. Bibliotekspenge og overbygningsmidler må også i spil

Jørgen Bartholdy, Skanderborg

 

e-bogen udfordrer ikke bare bibliotekernes forretningsmodel men på sigt også hele eksistensberettigelsen for biblioteker, som vi kender dem i dag. eReolen ser jeg som en prototype i en helt nødvendige forretningsudvikling både for biblioteker og bogbranchen generelt. Projektet står på skuldrene af en stribe tidligere forsøg på området, og det er faktisk lykkedes at bringe dette fælles projekt frem til at lave den første danske folkelige succes på ebogsmarkedet. Nu venter vi så bare på, at de dominerende i den altid fodslæbende forlagsbranche erkender den næsten evigtgyldige sandhed, at lån avler køb og køb avler lån. En sandhed der nærmest har været gældende for alle medietyper hidtil og som sikkert også vil være det for ebogen. Stor tak og ros til folkene bag eReolen for at lave en model, som brugerne tog så godt imod.

Hans Nielsen, Randers

 

 

 

   

Jeg mener bibliotekerne er nødt til at acceptere en licensmodel for den mest efterspurgte/nye litteraturs vedkommende. Det er nok mod mediets logik, men den økonomiske dimmension, både i relation til forlagene og bibliotekerne, kan man nemt forklare brugerne.

Samtidig er jeg af den opfattelse at der ikke skal foretages noget digitalt materialevalg på bibliotekerne. Det giver ingen mening. Lad brugerne om det. Hvilket i øvrigt også vil være en garanti for den smallere litteraturs tilgængelighed.

Forhandlingstaktisk kunne det være en idé at Kulturstyrelsen gik på banen.

Jens Lauridsen, Tårnby

 

eReolen.dk er et godt initiativ, der har virket fra dag 1. Biblioteket har betalt rettighedshaverne den aftalte klikpris, e-bogsudviklingen – herunder anskaffelsen af ”apparater” - er hjulpet eftertrykkeligt i gang i Danmark, mange downlån har givet penge i kassen, og der er høstet erfaringer med en forretningsmodel. Blot meget uheldigt, at der blev rejst tvivl om købeknappen, der kunne have sikret rettighedshaverne et fornuftigt bogsalg. Ønsker for den nærmeste fremtid:

- at bibliotekerne bakker op om eReolen og går efter en ny fællesaftale, der fastholder afregning pr. lån
- at bibliotekerne ikke indlader sig på at forhandle enkeltvis med forlagene om individuelle modeller, der komplicerer borgernes adgang
- at biblioteksfolk indstiller jammeren over, at det er dyrt at tilbyde e-bøger (især, når de bliver brugt)
- at forlag og biblioteker betragter hinanden som forbundsfæller i.f.t. læsning og bogbrug, selv om bibliotekerne ikke kan sikre branchens hidtidige omsætning
- at helt nye og spændende ”bog”-former ser dagens lys som resultat af den digitale udvikling.

Karl Posselt, Tønder

Indlæggene er stillet til rådighed for alle interesserede på samme måde som formandens kommentarer nedenfor, som blev bragt i Danske kommuner umiddelbart efter sammenbruddet af forhandlingerne mellem rettighedshavere og biblioteker:

Bibliotekerne i den digitale tidsalder

De fleste har bemærket, at forhandlingerne mellem eReolen og nogle af forlagene er brudt sammen. Det betyder, at en del titler nu er trukket ud af bibliotekernes fælles formidlingsplatform eReolen. Det er stærkt beklageligt først og fremmest af hensyn til bibliotekernes brugere, men i lige så høj grad også for forlæggernes mulighed for at drive en sund og fremtidsorienteret forretning. I sammenhæng med forretningsmodellen for eReolen betyder det, at forfatterne kan få betaling for deres arbejde – ud over det, der betales via bibliotekspengene for brugen. Bibliotekerne forventer til gengæld respekt for den Public Service funktion, de forvalter i henhold til biblioteksloven. Derfor opfordrer Bibliotekschefforeningen på det kraftigste parterne til at finde tilbage til forhandlingsbordet.

Sammenbruddet afslører to ting. Den ene er, at markedet for digitale bøger i Danmark ikke er modent. Den anden er, at der mangler en regulering af balancen mellem privat og offentlig på dette felt. Ophavsretten er en stor forhindring for, at bibliotekerne kan opfylde deres formål uden endeløse forhandlinger og løsninger, der er uoverskuelige for borgerne, som ikke er styrbare økonomisk set, og som er vanskelige at administrere. Både forlag og biblioteker og ikke mindst forfattere har stor interesse i, at der findes fornuftige løsninger.

Bibliotekerne er naturligvis parat til at acceptere løsninger, der tager hensyn til forlagenes salg. Men forlagene må ikke glemme, at bibliotekerne gør en kæmpeindsats for at promovere forfatterne og dermed både deres og forlagenes indtjening. Det er jo ikke alt i dette land, der er bestsellere!

Bibliotekschefforeningen opfordrer bibliotekerne til at fastholde samarbejdet med eReolen og ikke erstatte det med løsninger, som på den lange bane vil underminere bibliotekernes økonomi. Det er afgørende for at bibliotekerne forsat kan udføre sine folkeoplysende opgaver – at fremme viden og kultur overalt i Danmark.

Mogens Vestergaard

Formand

Bibliotekschefforeningen

 

Invitation

BCFs bestyrelse inviterer til årsmøde d. 7.-8. februar på foreningens faste årsmøde adresse. Hotel Munkebjerg i Vejle.

Velinformerede medlemmer har muligvis en vis bekymring for, om nu også det hele kan afvikles efter den katastrofale brand på Munkebjerg d. 27. december.

Vedhæftede pressemeddelelse bør dog berolige enhver… Alt kører til syneladende helt normalt, med nogle få uregelmæssigheder i casinoet, som dog forventes afhjulpet længe inden, hvorfor tilmeldingsfristen stadig er den samme rigelige: 10 JANUAR!

http://www.munkebjerg.dk/?brand-pa-munkebjerg-hotel,151

 

Jørgen Bartholdy, chefredaktør - jorgen.bartholdy@skanderborg.dk

Jens Lauridsen, redaktionssekretær - jnl.hb.uk@taarnby.dk

 

 


Bibliotekschefforeningen  | pihf@kolding.dk