Tilmeld dig "BCF nyt" her:

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
4/2 2014 - BCF nyt nr. 1 2014 fuldstændig version
 
Forord

Den første version af nyhedsbrevet var desværre mangelfuld. Det beklager jeg naturligvis

 
mvh. Mogens Vestergaard

 
Leder

 

DDB

 

For 2 måneder siden – nærmere bestemt den 2. oktober – holdt BCFs formand og næstformand et møde med formanden for DDBs Styregruppe, Ralf Klitgaard Jensen. Efter sensommerens turbulens var der behov for at sætte sig ved samme bord og tale sammen.

Det blev en god samtale om de udfordringer, der blev rejst med BCFs udmelding om synet på governancestrukturen i DDB. På mødet blev der udvekslet synspunkter i en meget konstruktiv atmosfære og ånd. Der blev lyttet på begge sider af bordet. Der blev også aftalt, at man skulle mødes igen for at tale videre om mulighederne efter den strategidag, DDB ville sætte i søen i december.

 

Der er siden blev afholdt fællesmøde mellem DDBs Styregruppe og Koordinationsgruppe den 4. november. Af referatet fremgår, at ”De to grupper vil mødes halvårligt og formanden for koordinationsgrupppen vil fremover fast deltage i styregruppens møder. Fremover vil der være referater fra både styregruppemøder og koordinationsgruppemøder på DDB’s hjemmeside, og der er enighed om kommunikation og gennemsigtighed skal være prioriteret højt i DDB-samarbejdet.”

Alle tre dele – at formanden for koordinationsgruppen deltager i Styregruppens møder, at referater bliver tilgængelige og at kommunikation og gennemsigtighed prioriteres – hilser BCF meget velkommen. Den opmærksomme læser vil erindre, at BCF allerede i september skrev: ”For at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem styregruppe og koordinationsgruppe er det efter BCFs opfattelse også overordentlig vigtigt, at formanden for Koordinationsgruppen deltager i styregruppens møder”. Og mere og bedre kommunikation har været et stærkt ønske i sektoren siden starten.

 

I referatet fra fællesmødet mellem Styregruppen og Koordinationsgruppen (den 4. november 2013) står der: ”Endelig fandt både koordinationsgruppen og styregruppen, at den kommende strategidag, som afholdes den 2. december, bør være en årlig tilbagevendende begivenhed og en hjørnesten i samarbejdet mellem de deltagende kommuner og DDB. På strategidagen kan koordinationsgruppen og styregruppen lægge deres overvejelser om fx det kommende års arbejdsplan frem til drøftelse med alle bibliotekerne og stemningen kan loddes i forhold til både strategiske og mere konkrete temaer.”

 

BCF er glad for den meget præcise beskrivelse, der ligger i referatet – at man gerne vil lodde stemningen blandt bibliotekerne i forhold til strategien. Den blev på mødet fulgt op af formanden for Styregruppen, da han om sin vision for DDB om 5 år bl.a. talte om at ”Åbne op for indflydelse fra den omkringliggende verden”. Det er klart, at der ikke med det er sagt, at bibliotekscheferne nu skal have den afgørende indflydelse på DDB, men åbenheden over for dialogen om mulighederne skal hilses velkommen.

 

Den 2. december kom så strategidagen i Nyborg. Med hen ved 150 deltagere deltagerne fra næsten samtlige biblioteker, der har sluttet sig til DDB var der tale om et meget flot fremmøde. Dagen viste efter BCFs opfattelse, at behovet for viden er stort, men også, at der er et markant ønske om indflydelse.

 

Der blev under spørgestormen til sidst under strategidagen stillet forskellige spørgsmål om styringsmodellen. Formanden for DDB så bibliotekschefernes indflydelse blive udøvet via Koordinationsgruppemedlemmerne, som ”forventes at have dialog med baglandet”. På forespørgsel oplyste han også, at der ikke er fastsat nærmere regler for medlemmernes funktionsperiode.

Med disse to forhold er der efter BCFs opfattelse rettet lys mod to forhold, som en mere formaliseret indflydelse for bibliotekscheferne adresserer. I en formaliseret struktur er dialogen fastlagt (nemlig som minimum ved det årlige valgmøde), og funktionsperioder, valg/genvalg osv. er velkendte størrelser. Igen vil BCF fremhæve, at i Det Nationale Bibliotekssystem (NBS) er der ikke tvivl om, at bibliotekerne skal have den afgørende indflydelse. Der er fundet en fin løsning. Det er klart, at modellen ikke kan kopieres direkte, fordi KL og Staten ved Kulturministeriet naturligvis skal udføre bestyrelsesarbejdet. Men det daglige direktionsarbejde kunne sagtens organiseres med en NBS-model i baghovedet.

Det er BCFs håb, at man også i forbindelse med DDB når frem til en god model, når DDB har gennemløbet sin grundlæggelsesfase.

 

Strategidagen viste, at DDB er en kompliceret størrelse at begribe og håndtere. Der skal ikke herske tvivl om, at BCF anerkender den heroiske indsats, der gøres af Koordinationsgruppens medlemmer. Havde de været på valg, ville vi uden tøven anbefale genvalg!

 

Mod slutningen af strategidagen roste Ralf Klitgaard Jensen det samarbejdende biblioteksvæsen meget. Det har vi i biblioteksverdenen altid været stolte af, og ros er vi glade for. Samarbejdet skal udvikles med nye modeller. En konstruktion med en bestyrelse (svarende til den nuværende Styregruppe) og en direktion (Koordinationsgruppen, men med valgte medlemmer) er efter vores opfattelse netop en ny model.

 

Vi vil lade Ralf Klitgaard Jensen få det sidste ord med et udsagn som vi er enige i og som vi glæder os til at medvirke til: ”Dialogen skal udvikles over tid”.

 

 

Mogens Vestergaard

Formand

 

 

’Oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’

Bibliotekschef i København og medlem af bestyrelsen af Bibliotekschefforeningen, Jakob Heide, graver her i ursumpen for at finde fodfæste for en strategi for bibliotekerne i det 21. århundrede.

 

 

Skal din kommune have ny bibliotekspolitik?

 

Når de nye kulturudvalg tager hul på 2014, vil de mange steder efterspørge bud på bibliotekernes rolle i kommunen.

 

Diskussionen vil måske tage udgangspunkt i eksisterende opgaver og umiddelbare borgerbehov. Politikerne vil typisk gerne have selvbetjente biblioteker, flere frivillige og e-bøger for det er billige løsninger, der når mange borgere. Man ønsker at frigøre ressourcer, så bibliotekernes medarbejdere eksempelvis kan lave borgerservice og andre opgaver.

 

Strategisk fokus

Det er ærgerligt, hvis diskussionen stopper der. Biblioteket kan løse en bred vifte af opgaver, men det er ikke ensbetydende med, at det skal. Man risikerer nemlig let at miste fokus og løse mange opgaver dårligt. Hvis man flytter for mange ressourcer fra biblioteksbetjeningen risikerer man endvidere at lade mange borgere i stikken og overse de områder, hvor biblioteket virkelig skaber værdi.

 

Selvbetjente biblioteker er et godt eksempel. Man kunne fristes til at tro, at det er fremtidens biblioteker – de er billige og nemt tilgængelige. Der er dog en risiko for, at den type kulturtilbud kun bliver et tag-selv-bord for ressourcestærke borgere. Der kommer ikke automatisk god biblioteksbetjening ud af nem adgang.

 

Hvad nu hvis den halvdel af borgerne, der ikke kommer på biblioteket, er dem der har mest brug for det? Finder de selv vej til de selvbetjente biblioteker? Biblioteksbetjening adskiller sig jo fra eksempelvis borgerservice ved, at borgerne ikke er tvunget til at opsøge den – det er biblioteket, der skal opsøge borgeren

 

Bibliotek og borgerservice

Det er også en del af dilemmaet mellem bibliotek og borgerservice. Sidstnævnte er en veldefineret driftsopgave for kommunen, hvor borgeren er nødt til at henvende sig for at få adgang til offentlige ydelser. Biblioteksbetjeningen kan derimod skaleres og beskæres og effekten mærkes først på langt sigt. Borgerservice kan derved let blive en gøgeunge, der tager ressourcer fra biblioteksbetjeningen.

 

Hvis man skal have synergi i at placere borgerservice sammen med biblioteksbetjening, forudsætter det naturligvis, at der er ressourcer til at levere biblioteksbetjening også til de borgere, der kommer på biblioteket for at bruge borgerservice.

 

Bibliotekets formål

Ovenstående illustrerer, at diskussionen om en ny bibliotekspolitik måske med fordel kan tage udgangspunkt i formålet med biblioteket frem for kommunens konkrete opgaver. Der er behov for at finde biblioteksloven frem, revitalisere biblioteksbetjeningen og ikke mindst bibliotekschefens rolle.

 

Bibliotekets formål er jo som bekendt at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Man kan starte med at lade politikerne diskutere om alle kommunens borgere er så oplyste, uddannede og kulturelt aktive, som man kunne ønske sig. Man kan eventuelt her inddrage PIAAC-undersøgelses konstatering af, at hver sjette voksne dansker læser dårligt. (http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=4087&PID=9206).

 

Det er en god indgang til at tale om bibliotekets rolle i det 21. århundredes oplysningsprojekt, som også bør være en kommunal opgave, men markant anderledes end det 20. århundredes biblioteksopgave.

 

Det handler jo ikke længere om adgang til information og medier, men om at kunne udnytte adgangen kvalificeret. Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010) påpegede netop, at globaliseringen er den nye udfordring. Der er behov for livslang læring, så alle kan skabe værdi ved at omsætte information til viden. Det bør være en kommunal prioritet, fordi det giver arbejdspladser og vækst.

 

Folkeskole og frivillige

Det kunne give anledning til at tænke folkeoplysningen og bibliotekerne tættere sammen i kommunerne. Et godt eksempel på den tankegane er Aarhus-projektet ”Den kompetente borger” fra 2010, hvor man foreslog formuleringen en kommunal videnspolitik. (http://www.folkeoplysningssamvirket.dk/media/1480/den%20kompetente%20borger_rapport.pdf).

 

I øjeblikket er fokus imidlertid mere på folkeskoleområdet, og på hvordan bibliotekerne og kulturinstitutionerne bidrager til at realisere målsætningerne for helhedsskolen. Vi ved fra PISA, at en forøgelse af tidsforbruget på fritidslæsning på 30 minutter dagligt giver en gennemsnitlig forbedring af elevernes læsefærdigheder svarende til mere end et skoleår i læsefærdigheder. Det kunne vel indgå i en ny bibliotekspolitik. Ud over læseaktiviteter og litteraturformidling er informations- og mediekompetencer oplagte indsatsområder i forhold til folkeskolen.

 

For unge og vokse er biblioteket en mulighed for at blive klogere sammen. Biblioteket skal ikke nødvendigvis efterlyse frivillige til at hjælpe medarbejderne med at løse biblioteksopgaver, men opfordre borgerne til at mødes og dele viden. Som udviklingsdirektør hos Workz Michael Thomsen engang formulerede det på en bibliotekskonference: ”Hvad hvis fremtidens bibliotek ikke kun er et sted man kommer for at hente ny viden, men for at komme af med sin viden? ”

 

Biblioteket som kulturinstitution

Som kulturinstitution har biblioteket en public service forpligtelse, så borgerne møder kultur de måske ellers ikke ville møde (alsidighed) og får gode kulturelle oplevelser (kvalitet). Biblioteket bidrager til, at børn vokser op som kritiske kulturforbrugere.

 

Biblioteket har altså en særlig rolle i at styrke det lokale fællesskab bl.a. gennem fælles kulturelle oplevelser. På den måde kan folkebiblioteket blive ramme om meningsfulde fællesskaber, som det blev formuleret i Folkebibliotekerne i Vidensamfundet.

 

Der er ikke skarp adskillelse mellem bibliotekets rolle som kulturinstitution og som ramme om uformel læring. Der opstår jo ikke kun læring gennem bøger og medier, men i høj grad gennem mødet med andre borgere. Rollen som kulturinstitution giver generelt bibliotekets tilgang til læring en særlig spontan og lystpræget profil, hvor læring ofte sker med udgangspunkt i individuelle læringsbehov, inspiration og nysgerrighed frem for pensa og planer. Det giver spændende perspektiver for folkebibliotekets samspil med folkeskolens mere kontante målsætninger og læringsmål.

 

Det digitale og det opsøgende bibliotek

I København arbejdes der i øjeblikket på en biblioteksstrategi, hvor ovenstående emner diskuteres livligt. Desuden er den digitale udvikling et centralt element. Med udviklingen fra en bibliotekshjemmeside til et lokalt digitalt bibliotek, får bibliotekschefen en ændret rolle som chef også for et digitalt bibliotek. En anden mulig udvidelse af ansvarsområdet er biblioteksbetjening af de borgere, der ikke benytter biblioteket. Under arbejdstitlen det opsøgende bibliotek arbejdes der i København på at beskrive nye nøgletal og aktiviteter, der kan understøtte en målrettet indsats overfor ikke-brugerne.

 

Ord (nu med lyd og billeder!)

Der er nu opnået enighed mellem KL og forskellige rettighedshaverforeninger om en betaling for brug af lyd og billederi biblioteksrummet. Aftalendækker både live og elektronisk musik og indebærer en smidigere administration af rettighedsbetalinger. Aftalen erstatter den hidtidige AV aftale, men adskiller sig fra den ved at tilbyde enkelte elementer for sig. Det giver bibliotekerne ideelle muligheder for at tilrette deres benyttelse af lyd og billeder i rummet efter behov, ønsker og økonomi, og sammen med den reducerede pris gør det aftalen attraktiv forlangt flere biblioteker.

 

Skulle enkelte have overset aftalen i jule og nytårstravlhedengiver dette link adgang til en nærmere omtale og til at tilslutte sig aftalen.

 

http://www.kl.dk/Kultur-og-fritid/Rammeaftale-klar-til-brug--For-musik-og-TV-i-biblioteksrummet-id144777/?n=0

 

Hæder skinner længe…

...derfor er der også grund til endnu engang at dvæle ved tildelingen af Den Europæiske Sprogpris 2013, som blev givet til Nørrebro Bibliotek som anerkendelse af ’deres bemærkelsesværdige arbejde med at fremme sproglig udvikling og læselyst i bydelen.’ Så man heller ikke det i farten,eller har man blot lyst til at lune sig lidt ved gløderne fra dygtige kollegers ildkan man følge linket og give en hånd!

http://sproget.dk/nyheder/europaeisk-sprogpris-gar-til-bibliotek

 

 

Hashvrag afsløret!

Efter mange års mistanke er det nu endelig lykkedes en læser fra Fyn at afsløre grunden til den omsiggribende vandalisering af bibliotekernes samlinger. Det skønnes, at de skyldige har en del andre forseelser på samvittigheden. 

 

Generalforsamling 2014..

…er givet i alles tanker fra morgen til aften i denne tid. Og det da også en glæde at kunne præsentere endnu et hårdtpumpet program der vil udfordre og behage foreningens højtbegavede og belæste medlemmer og gæster.

 

Fra en ende af bringer vi her Dagsordenen for generalforsamlingen, programmet for årsmødet og deltagerlisten. Alt er behørigt og rettidigt udsendt. Mange deltagere har sikkert allerede forlagt det. Ikke deltagere kan passende læse med, se hvad de går glip af og ærgre sig.

 Hermed indkaldes medlemmerne til Generalforsamling…

I Bibliotekschefforeningen (BCF) torsdag den 6. februar 2014 kl. 13.00-ca. 15.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Foreløbig dagsorden, jf. vedtægterne:

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent

2. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for 2013

3. Forlæggelse og endelig godkendelse af regnskab for 2013

4. Indkomne forslag

5. Forelæggelse og godkendelse af aktivitetsplan for 2014

6. Forelæggelse og godkendelse af budget for regnskabsåret 2014, herunder fastsættelse af kontingent

7. Valg af bestyrelse og 2 suppleanter

På valg er:

Bente Nielsen (genopstiller)

Lars Bornæs (genopstiller)

John Larsen (genopstiller)

  1. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

På valg er:

Esben Møller Christensen, Skive

Hans Ulrik Hansen, Mariagerfjord

Suppleant:

Annette Brøchner Lindegaard, Esbjerg

  1. Eventuelt

OBS:

Vedr. pkt. 7. valg til bestyrelse:

Det skal understreges, at det er muligt at melde sig som kandidat på et hvilket som helst tidspunkt. Også på selve generalforsamlingen.

Forslag som ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 4, skal være bestyrelsen v. Mogens Vestergaard (mogensv@roskilde.dk) i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, dvs. senest torsdag d. 9. januar 2014. Endelig dagsorden udsendes senest 2 uger før generalforsamlingen.

Kandidater til bestyrelsen, der har meldt deres kandidatur inden torsdag d. 16. januar 2014, vil blive nævnt i den endelige dagsorden. Det skal understreges, at det er muligt at melde sig på et hvilket som helst tidspunkt. Også på selve generalforsamlingen.                         

 

 

   Den er fin med kompasset – slå rommen i glasset

 

Vi er alle på jagt efter det ”moderne” bibliotek.
Men har vi styr på i hvilket verdenshjørne, vi skal kigge?.

Har vi styr på hvilken retning, vores rejse skal gå?
Ofte bliver der noget ”øst-vest hjemme bedst” over vores opdagelsesrejser.
Kan det være fordi vi sejler i ring?

 Før vi lægger fra land – skal vi kende vores mål og succesparametre.
Derfor vil vi bruge dette årsmøde til identificere tidens og dermed også kulturens nye bundlinier.

Vi får nemlig brug for dem nu.
For efter valget i september skal vi alle sige goddag til et nyt udvalg. Og mange af os skal have vedtaget en ny bibliotekspolitik – eller minimum have justeret den gamle.
Og her indfinder sandhedens øjeblik sig.
I hvilken retning bevæger vi os – og hvad vil vi måles på, hvad kan vi måles på og – ikke mindst – hvilken måleenhed har politisk legitimitet.?
Lad os afdække det, vi kan kalde branchens fremtidige produktionstal.
Lad os undersøge om andre hard facts end lige udlånstal kan beskrive en kulturinstitutions virksomhed.
Men lad os samtidig diskutere om der også findes en blødere tilgang til bundlinie-tænkningen – en slag public service tilgang.
Og lad os diskutere sammenhængen imellem forskellige typer bundlinier og så det nødvendige lederskab.

12.00-13.00: Sandwich

 

13.00-15.30: Generalforsamling

 

 

 Dag 1.

Hvad kan vi lære af andre.

4 oplæg på hver 30 min.
Alle 4 har fundet nye bundlinier og pejlemærker eller i hvert fald gentænkt de gamle.

 15.45-16.15: Det moderne bibliotek (Stephan kleinschmidt, Sønderborg)
Politiker-vinklen

 16.15-16.45: Den moderne kommune (Jørgen Krogh, Direktør i Herning Kommune)

Den kommunale embedsmands vinkel

 16.45-17.15: Ledelse og bundlinjer ved. Leon Lerborg

 17.15-17.45: Det moderne sygehus (Jonatan Schloss, Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler)

Den regionale vinkel

 17.45-18.00: Reaktioner fra hoften og debat faciliteret af Lars Bornæs

 19.00: Velkomstdrik og festmiddag

 

Dag 2.
Findes der stadigvæk decentrale pejlemærker?

 Har vi i vores iver efter at være rationelle og effektive glemt de innovative bundlinier som udspringer af en decentral tankegang.
Har vi f.eks. overset, at en mega satsning det digitale bibliotek kan være en validt svar på en del af den decentrale udfordring.?
Formodentlig – men nu har røgen efter de mange filiallukninger lagt sig.
Og vi kan se, at DDB aldrig bliver hele svaret på den decentrale udfordring.

Lige nu er en anden del af bibliotekssvaret åbne eller selvbetjente biblioteker.

Men i den form de har, små traditionelle biblioteker – blot uden bemanding, må de være at regne for et overgangsfænomen.

Og hvad skal vi så levere – måske er det lige præcis i den decentrale kontekst, at overgangen fra de transaktionelle ydelser til de relationelle bliver allermest tydelig?

Men hvad er en relationel ydelse?

Hvordan undgår bibliotekerne, at blive gidsler i et politisk spil, der handler om land contra by.?
Og ville det ikke bare være lettere og billigere at lukke randområderne ned?

Den decentrale udfordring gemmer måske på svar, som vi har overset.
Udfordringen skal tages op.
For når alt kommer til alt vil alle os som ikke lige bor i Aalborg, Århus, Odense og København være decentrale om 10-15 år.!!!!!!!

Men hvordan inkorporerer vi decentrale parametre i vores ny bundlinier uden samtidig at ødelægge vores budgetter.?

Hvordan tackles den decentrale udfordring af andre:

9.00-9.30: Land contra by, urbanisering, og nedlæggelse af landsbyer.

Jørgen Møller, Professor ved Aalborg Universitet

9.30-10.00: Følger

10.00-10.30: Kaffepause

10.30-11.00: Mads Fink, DR

11.00-11.30: Roger Buch, Forskningschef Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

 

11.30-12.00: Kulturminister Marianne Jelved (R)

 

12.00-12.15: Skud fra hoften og debat faciliteret ved Mogens Vestergaard

 

12.15: Frokost

 

 

<td style="padding-botto

Albertslund Bibliotek

Niels Dejgaard

Allerød Biblioteker

Annette Wolgenhagen Godt

Axiell Danmark

Lone de Lasson

Axiell Danmark

Morten Nørgaard Berg

Ballerup Bibliotek

Ravinder Kaur-Pedersen

Bibliotek og Borgerservice , Nordfyn

Dorthe Schmidt Temberg

Bibliotek og Borgerservice , Nordfyn

Marie Annette Høst

Bibliotekarforbundet

Bruno Pedersen

Bibliotekarforbundet

Søren Kløjgaard

Biblioteket Frederiksberg

Tina Pihl

Biblioteket Sønderborg

Carsten Nicolaisen

Biblioteket Sønderborg

Hanne M. Sørensen

Billund Bibliotekerne og Borgerservice

Ole Bisbjerg

Brønderslev bibliotek

Bente Kristoffersen

Børne- og Kulturchefforeningen

Ellen Drost

Danmarks Biblioteksforening

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteksforening

Michel Steen-Hansen

Danmarks Biblioteksforening

Vagn Ytte Larsen

Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Eli Greve

DBC A/S

Heddi Mortensen

DBC A/S

Mogens Brabrand Jensen

Dragør Bibliotekerne

Hanne Nordahl Friis

Esbjerg Kommunes Biblioteker

Annette Brøchner Lindgaard

Fredensborg Bibliotekerne

Hanne Ahrenkiel

Fredensborg Bibliotekerne

Lise Kann

Fredensborg Bibliotekerne

Stine Holmstrøm Have

Fredericia Bibliotek

Anna Margrethe Nygaard Skov

Fredericia Bibliotek

Jytte Bræmer

Frederikssund Bibliotekerne

Kirstine Lundsgaard

Frederikssund Bibliotekerne

Pia Maria van Deurs Brix

Frederikssund Bibliotekerne

Pia Nielsen

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Pia Smidt

Gentofte Hovedbibliotek

Lone Gladbo

Gladsaxe Bibliotekerne

Jakob Guillois Lærkes

Gladsaxe Hovedbibliotek

Jakob Lærkes

Glostrup Bibliotek

Frank Nørregaard

Guldborgsund-bibliotekerne

Bente Nielsen

Guldborgsund-bibliotekerne

Eva Susanne Larsen

Halsnæs Bibliotekerne

Lene Jakobsen

Hedensted Bibliotekerne

Ulla Hoffer Henriksen

Helsingør Kommunes Biblioteker

Margrete Haugen

Helsingør Kommunes Biblioteker

Søren Roth

Herning Bibliotekerne

Birte Mark Bornæs

Herning Bibliotekerne

Pernille Schaltz

Hillerød bibliotek

Sys Sigurd

Hjørring Bibliotekerne

Benthe Hansen

HK Kommunal (skole, bibliotek & kultur)

Kirsten Westh

Holbæk Bibliotek

Bjørn Ulrik Larsen

Horsens kommunes biblioteker

Else Marie Grand

Horsens Kommunes biblioteker

Vibeke Mygind

HvidovreBibliotekerne

Kim Rømer Krogh

Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker

Tine Brings Brock

Hørsholm bibliotek

Marianne Wulff

Hørsholm Bibliotek

Morten Skovvang

Ikast-Brande Bibliotek

Martin Lundsgaard-Leth

IVA

Per Hasle

KL

Helle Kolind Mikkelsen

KL

Janne Vinderslev

Koldingbibliotekerne

Bethine Gregersen

Koldingbibliotekerne

Pia Henriette Friis

Kulturstyrelsen

Anne Mette Rahbæk Warburg

Kulturstyrelsen

Trine Nielsen

Københavns Hovedbibliotek

Jakob Heide Petersen

Københavns Hovedbibliotek

Sanne Caft

KøgeBibliotekerne

Jytte Dahl

Langeland Bibliotek

Anni Bagge Jensen

Lejre Bibliotek og Arkiv

Erik Barfoed

Lemvig Bibliotek

Lone Krøgh

Mariagerfjord Bibliotekerne

Hans Ulrich Hansen

Norddjurs Biblioteker

Peter Hansen

Nota

Inge Padkær Nielsen

Nota

Lene Harder

Næstved Bibliotek & Borgerservice

Karen Delfs

Næstved Bibliotek & Borgerservice

Karin Johansen

Odense Centralbibliotek

Jens Bang Petersen

Odense Centralbibliotek

Kent Skov Andreasen

Odsherred Bibliotek og Kulturhuse

Helle Schønemann

Odsherred bibliotek og Kulturhuse

John Larsen

Randers Bibliotek

Hans Nielsen

Randers Bibliotek

Inger Skamris

Rebild Bibliotekerne

Lone Skov Sørensen

Ringsted bibliotek

Heidi Knudsen Rostholm

Roskilde Bibliotekerne

Catharina Nilsson

Roskilde Bibliotekerne

Charlotte Mathiasen


Bibliotekschefforeningen  | pihf@kolding.dk